Bryllupsskikke Brudens udstyr Brudebuket - Blomstersprog - Stjernetegns-blomster - Buketten efter vielsen Brudekjole Brudesko Brudeslør Myrter Noget gammelt, noget nyt Strømpebånd Vielsen Den største hemmelighed... brudekjolen Når brylluppet er blevet fastlagt, skal bruden til at vælge sin brudekjole. Det er helt op til hende selv om den skal være grøn eller hvid, gul eller blå, kort eller lang, stram eller med vidde. De fleste brude, der gifter sig i kirke, vælger dog en hvid brudekjole - oftest med tilhørende slør eller en anden form for hovedbeklædning. Den hvide brud er simpelthen indbegrebet af et traditionelt kirkebryllup. I de højere sociale lag er den hvide brudekjole allerede blevet brugt i middelalderen, men i de følgende århundreder slog andre farver igennem. I 1500-tallet var det faktisk moderne at bære en rød brudekjole, men stadigvæk forbeholdt "de fine". I slutningen af 1700-tallet blev det igen almindeligt i de højere sociale lag at bruden skulle bære en hvid brudekjole, og denne skik er så bevaret helt frem til i dag.     Indtil ca. 1840 blev almuens og det jævne borgerskabs brude i Danmark ofte gift i egnens fest- eller folkedragt, men i løbet af 1800-tallet blev det mere og mere udbredt at bære en sort brudekjole, hvilket i dag - i al fald for de fleste - synes helt utænkeligt. Sort var på det tidspunkt farven på borgerskabets festtøj, og derfor blev det netop den farve. Skikken bredte sig senere fra by til land, så det gjaldt de flest brudekjoler. Den vigtigste person ved 1800-tallets bryllupper var bruden, som skulle pyntes på den smukkest mulige måde. Hun blev pyntet i brudekammeret af præstemadammen, degnekonen eller af sin bedste veninde - og sommetider var der skrædderen eller sypigen, der hjalp bruden i "stadstøjet". Det var dengang en stor ære at være den, der skulle pynte bruden, og man kaldte denne "hjælper" for "brudesmykkeren" eller "bruderedersken". Først efter 1. verdenskrig blev det i Danmark almindeligt med hvide brudekjoler, hvilket i øvrigt også er perioden, hvor det for alvor blev almindeligt at bære en brudebuket. Til de sorte kjoler bar man dog ikke sort men hvidt slør. Tidligere var det meget almindeligt at man blev begravet i sin brudekjole - efter også at have båret kjolen til sit første barns dåb samt ved andre festlige lejligheder såsom familiefester eller sølv- og guldbryllupper. Mens brudekjolerne før i tiden afspejlede tidens mode både m.h.t. snittet, farverne og længden, er der i dag en tendens til, at de har løsrevet sig fra moden, i al fald når det gælder den hvide brudekjole. I første halvdel af 1990'erne har den hvide kjole bevæget sig hen imod en meget romantisk og prinsesseagtig kjole, som har skullet være meget glamourøs og pyntet, - der har været lagt stor vægt på perleknapper, satinhandsker, strømpebånd, perle- og pailletbroderier og enorme sløjfer, men i den sidste halvdel af samme årti er tendensen mere gået i retning af det enkle, men stadig meget romantiske. I sidste ende er det dog helt op til den enkelte at vælge "drømmekjolen"…   Overtro og symbolik Brudekjolen må ikke sys af bruden selv, for lige så mange sting, hun syer på kjolen, lige så mange tårer vil der komme i ægteskabet. Den må først gøres færdig umiddelbart inden bruden kører til kirken, for ellers kan det bringe ulykke. Det siges også at bringe ulykke, hvis brudgommen ser brudekjolen inden vielsen, hvilket betyder, at mange venter med at afhente kjolen indtil ganske få dage inden brylluppet. De fleste brudepar i dag bor jo sammen inden de gifter sig, og det kan godt være vanskeligt at opbevare kjolen så den er skjult for brudgommen! Læs også om: Noget gammelt, noget nyt…, Brudesløret, Brudeskoene, Strømpebåndet og Myrter