Bryllupsskikke Brudens udstyr Brudebuket - Blomstersprog - Stjernetegns-blomster - Buketten efter vielsen Brudekjole Brudesko Brudeslør Myrter Noget gammelt, noget nyt Strømpebånd Vielsen Kronen på værket... Skikken med at bære brudeslør stammer oprindelig fra gammel tid, hvor det kun var ugifte piger, der havde løst hængende hår, mens gifte koner skulle tildække deres hår med hue eller slør. At bære slør ved sit bryllup kom dog først som skik til Danmark ca. i midten af 1800-tallet, og den allerførste beretning om et brudeslør herhjemme er fra 1814. Samtidig blev det efterhånden også tradition at rive sløret i stykker, og i stedet give bruden konehue på. Allerede i forbindelse med nogle af de græske gudinder blev sløret forbundet med jomfruelige dyder. Også hos romerne var det kun tilladt at bære slør, hvis man var jomfru, ligesom unge velstående kvinder skulle, når de blev viet, bære et firkantet farvet hovedklæde. I Danmark havde man en tilsvarende tradition eller skik der sagde, at det kun var unge, ugifte kvinder, der måtte have løst hår - de øvrige skulle bære tørklæde eller hue. Med kristendommen kom rosenkransen, som bruden skulle bære oven på sit udslåede hår, men påvirket af hedenske skikke blev denne blomsterkrans efterhånden afløst af en guldkrans eller en guldkrone. Kirken fremhævede på et tidspunkt, at sløret var et symbol på sømmelighed, tugt og blufærdighed, og derfor kunne det kun gives til de jomfruer, der blev viet til Gud, eller til dydige unge kvinder, der skulle giftes første gang.   Som med mange andre skikke brudesløret først til borgerskabet - byboerne. Det var først i slutningen af 1800-tallet at man på landet begyndte at bære brudeslør - indtil da havde bruden båret enten en brudekrone, eller en bestemt hovedbeklædning bestående af tørrede blomster, tøjblomster og kulørte bånd. På det tidspunkt, hvor sløret igen blev moderne som en del af brudens beklædning, blev de symboler, der knyttede sig til udslagent hår og brudekronen, overført til sløret. Så på den måde fik brudesløret sin "oprindelige" betydning igen - fra dengang det var unge, ugifte jomfruer, der bar slør. Nogle mener, at brudeslørets oprindelige betydning var at værne bruden mod onde magter - dette er i al fald tilfældet i nogle af de sydeuropæiske lande. Andre er af den opfattelse, at sløret var tegn på mistet mødom, altså to vidt forskellige forklaringer, som i dag ikke har den store betydning, i og med at det er blevet en fast tradition ved de fleste kirkebryllupper. Sløret symboliserer dog for de fleste stadig renhed, uberørthed og jomfruelighed og måske er det derfor, at slør oftest kun anbefales til den kvinde, som er ung og skal giftes første gang. Brudekrone Oprindelig bar de fleste danske brude en brudekrone - i al fald indtil begyndelsen af 1700-tallet, hvor en ny "bryllupsmode" blev præsenteret ved Ludvig XIV's hof. Nu skulle bruden bære en simpel men ædel beklædning: en hvid kjole, tilsløret i hvidt, og med en myrtekrans i håret. Langsomt bredte denne skik sig til Danmark - først de højere klasser, og siden til samfundets øvrige borgere. Det var dog kun meget langsomt at den almindelige hovedbeklædning for brude blev afløst af det hvide slør - første gang man hører om et brudeslør i dansk historieskrivning er i 1814, hvor en københavns grosserer skriver, at hans brud bar et slør som hun selv havde broderet (Kilde: Politikens bryllupsbog). I begyndelsen var sløret lavet af silkeflor, men blev efterhånden afløst af tyl-sløret med broderier.   Overtro Konehuen og mandshatten var i gamle dage symboler på forandret status og blev givet til brudeparret under bryllupsfesten. Når brudepar i dag har danset brudevals river gæsterne ofte sløret i stykker, medmindre de bliver bedt om lade være. Det siges at bringe lykke, hvis man sikrer sig en flig af sløret, og jo flere stykker sløret rives i, des større lykke bringer det brudeparret. Der er nemlig en del overtro knyttet til brudesløret. For bruden gælder det, at jo mere sløret bliver revet i stykker, des mere held vil hun få. Omvendt bringer det altså også gæsterne lykke, hvis det lykkes dem at få fat i et stykke af sløret. Tidligere mente man også, at sløret havde en helbredende virkning, hvis man anbragte det på det syge sted, eller at kvinden ville få magten i huset, hvis sløret kom til at slæbe hen over brudgommens fødder, mens parret stod foran alteret. Læs også om: Myrter, Brudekjolen, Brudevalsen og Brudeskoene