Bryllupsskikke Brudens udstyr Vielsen Lysning Borgerlig vielse Kirkelig vielse Registreret partnerskab Vielsens historie Vielsesceremonien Vielsesringe Vielsens historie Tilbage i gammel tid var ægteskabet hverken knyttet til et kirkeligt eller et borgerligt ritual, men var nærmere en aftale om ægteskab mellem parterne. Senere blev vielsen en form for købekontrakt mellem brudens far og brudgommen, hvor bruden blev "foræret" til gommen. Dette afløstes senere af en kontrakt, et troskabsløfte mellem bruden og brudgommen. Op imod det 13.-14. århundrede blev kirken en del af vielsen ved en efterfølgende brudemesse, hvor brudeparret blev velsignet af præsten. Dette var forløberen til Luthers vielsesritual, hvor parret udenfor kirken fik offentlighedens, dvs. den juridisk bindende "velsignelse", mens en senere velsignelse foran alteret fungerede som stadfæstelse af en allerede indgået forbindelse. Først i 1685 blev hele vielsesritualet flyttet ind i kirken, hvor også trolovelsen mistede sin betydning, for ca. 100 år senere at blive afskaffet som ceremoni.     I dag tales der om, at mange der vælger kirken til deres bryllup er nogle hyklere, da de kun sjældent eller aldrig kommer i kirken, men alligevel vælger den som kulisse for deres bryllup. Flere præster mener derfor, at man skal vende tilbage til "Luthers model". På den måde skulle man først vies borgerligt, og først herefter ville det være muligt at få kirkens velsignelse ved en kirkelig ceremoni. Dette skulle afholde de "ikke-troende" fra at blive kirkeligt viet, og på den måde kunne man sikre, at kirkelige vielser var forbeholdt de "ægte" troende. Andre er imidlertid af den helt klare opfattelse, at kirken skal være for alle, og at der skal være mulighed for at vælge frit mellem en kirkelig og en borgerlig vielse. I en række andre lande, bl.a. Frankrig og Tyskland, er det altid en forudsætning for at blive viet i en kirke, at man forinden er blevet borgerligt viet.