Bryllupsskikke Brudens udstyr Vielsen Lysning Borgerlig vielse Kirkelig vielse Registreret partnerskab Vielsens historie Vielsesceremonien Vielsesringe Den kirkelige vielsesceremoni Bruden ankommer til kirken med den person, der skal føre hende op til brudgommen, tidsnok til at hun præcist på klokkeslættet for brylluppet kan træde ind i kirken. Bruden følges normalt af sin far, men hvis han er død eller af én eller anden grund ikke kan være til stede, overtager den ældste bror eller en anden mandlig slægtning denne rolle. I det øjeblik dørene åbnes ind til kirken, sætter orglet i med et præludium, bryllupsgæsterne rejser sig, og bruden føres ind i kirken. Når det er faderen eller et andet mandligt medlem af familien, der skal føre bruden op, er det en reminiscens af, at et bryllup endnu i første halvdel af det 19. århundrede var en aftale, der blev indgået imellem to slægter. Brudens far gav som repræsentant for sin slægt sin datter bort og fik til gengæld en modgave. Selvom det blev kaldt for brudekøb, blev det dog ikke opfattet som en købekontrakt. Der var i stedet for tale om, at bruden og hendes slægt blev bundet til brudgommen og hans slægt, fordi de havde modtaget hans gaver. Efter sidste salme går præsten ned og lykønsker brudeparret, samtidig med at han/hun overrækker dem vielsesattesten. Herefter sætter postludiet i gang, og brudeparret går langsomt ud af kirken, sådan at brudgommen har sin brud på sin højre hånd. Som postludium vælger mange bryllupsmarchen af F. Mendelssohn-Bartholdy. Alle andre bliver på deres pladser indtil brudeparret er kommet ud i våbenhuset. Hvis der er brudepiger og svende følger de umiddelbart efter brudeparret. Nu følger brudens far sammen med brudgommens mor og brudgommens far sammen med brudens mor. Hvis forloverne er andre end brudeparrets fædre, er de næst i rækken. Og herefter følger endelig resten af gæsterne.   Læs også om Kirkelig vielse, Borgerlig vielse, Registreret partnerskab og Vielsens historie