tilbage til forsiden aktuelt på netbryllup.dktraditioner og skikkelæsernes siderbrevkassenpolterabendshopping

Bryllupsskikke

Brudevals
Bryllupsfotografering
Bryllupsdage
Bryllupskage
Bryllupsrejse
Forlovelse
Frieri
Indbydelser
Klippe strømper
Kysseritualer
Ris
Salt og mel
Taler og sange
Toastmaster

Brudens udstyr

Vielsen
Bryllupskage - uhm!
Amerikanerne har gjort det i mange år, englænderne gør det også - og i Danmark er det efterhånden også blevet en fast tradition at servere en kage i flere etager til bryllupsfesten. I mange år var det mest brugt at servere kransekage eller overflødighedshorn, og det er det også stadigvæk nogle steder. Men flere og flere vælger altså de store, lagdelte bryllupskager, som godt kan gå hen og blive en dyr fornøjelse.

Inspirationen til bryllupskagen kommer fra, som nævnt, England og USA - men også i Sydeuropa er det ofte festens højdepunkt, når bruden og brudgommen i fællesskab skærer kagen for. Så er traditionen den, at brudeparret skal spise en mundfuld hver af det første stykke kage, hvorefter alle gæsterne skal smage kagen - jo flere der smager kagen, des mere lykke får brudeparret.

En bryllupskage skal - traditionen tro - bages af de bedste og fineste råvarer, og den skal være fuld af gode sager som nødder, chokolade, marcipan, honning osv. Ingredienserne er symboler på frugtbarhed og overflod, og størrelsen på kagen er afgørende for, hvor brudeparrets lykke: jo større jo bedre!
 

Amerikansk bryllupskage
Overtro

En gammel skik siger, at der skal gemmes et stykke af bryllupskagen, som brudeparret skal spise på deres ét års bryllupsdag. Det kan da heldigvis lade sig gøre at fryse et stykke kage... En anden skik siger, at hvis ALLE ikke smager et stykke af bryllupskagen - også de gæster, som evt. ikke kunne komme til brylluppet, så bringer det uheld for brudeparret. Derfor siger nogle "bryllupsetikette-bøger", at man skal sende et stykke bryllupskage til de gæster, der ikke kunne være med til festen!
  Nogle steder, f.eks. i England og Tyskland, og også nogle steder i Danmark, bruges det at skære bryllupskagen ud i fingertykke stykker, som derefter bliver puttet igennem vielsesringene. Ritualet mentes tidligere at skulle styrke frugtbarhed, og brudepigerne, som fik et stykke kage hver, ville - hvis de anbragte kagen under deres hovedpude den følgende nat - se deres kommende ægtemand i drømme.

Andre steder er det skik at putte en ring i kagen, og dette skulle så bringe lykke til den, der får ringen (og forhåbentlig ikke knækker tænderne på det..!)

Mange vælger selv at bage en bryllupskage, eller måske få noget af familien eller vennerne til det. Kagen på billedet her til venstre er hjemmelavet af "førstegangsbagere", og den ser da sådan set meget lækker ud!?
opskriftssiden kan du finde forskellige forslag til bryllupskager og kransekager
om netbryllup.dkannoncør information