Bryllupsskikke
Brudevals
Bryllupsfotografering
Bryllupsdage
Bryllupskage
Bryllupsrejse
Forlovelse
Frieri
Indbydelser
Klippe strømper
Kysseritualer
Ris
Salt og mel
Taler og sange
Toastmaster
Brudens udstyr
Vielsen |
Smil
til fotografen! |
Efter
vielsen vælger de fleste brudepar at blive foreviget
på bryllupsfotos, som i tidens løb har skiftet væsentligt
udseende… Mange vælger at lade en professionel fotograf
tage selve bryllupsbilledet, fordi det skal være "mindet
for livet", hvorimod de ofte aftaler med en eller flere
af gæsterne, at disse fotograferer under bryllupsfesten.
Nogle vælger endda at sætte éngangskameraer på alle
bordene og beder gæsterne om at knipse løs, for bagefter
at få fremkaldt en masse "spontane" billeder fra festen.
Bryllupsfotografiet har siden dets oprindelse på mange
måder indtaget en ganske særlig status blandt familiens
fotografier. Det er - eller var i al fald - ofte
familiens første "familiefotografi" og indtager derfor
en særlig status, såvel i et historisk som et samfundsmæssigt
perspektiv. Bryllupsbilleder er både private, men også
offentlige, idet fotografiet er blevet integreret i
den offentlige bryllupsceremoni på linie med andre ritualer
i forbindelse med bryllupsfesten.
Fotografiet bliver gerne taget i umiddelbar forlængelse
af den kirkelige handling, og dets offentlige karakter
kommer også gerne til udtryk på den facon, at fotografiet
ofte anvendes som gave til venner og familie, ligesom
det har sin faste spalteplads i aviserne…
|
|
|
|
Fra atelier til romantiske omgivelser…
Indtil
for få år siden blev langt de fleste professionelle bryllupsbilleder
taget i et atelier, hvor brudeparret blev fotograferet sammen
i nogle få meget traditionelle positioner, og hvor bruden
som regel også blev fotograferet alene. Det typiske danske
bryllupsfotografi har gennem de første ca. 50 år af det 20.
århundrede oftest afbilledet brudeparret i hel figur, mens
man i 1960'erne og 1970'erne begyndte at lave mere "intime"
fotografier, hvor parrets ansigter kom mere i fokus.
I 1990'erne, hvor brylluppet og bryllupsfesten i mange tilfælde
er blevet en fest, der bliver planlagt efter nogle ganske
bestemte overordnede retningslinier eller i en bestemt stil,
har mange bryllupsbilleder ændret karakter. Nu kan brudeparret
f.eks. blive fotograferet i nogle romantiske omgivelser ude
i naturen, ved foden af en trappe, der fører op til et smukt
slot, i et gammelt sejlskib - eller, hvis vejrsituationen
er helt håbløs: inde i fotografens atelier. Nogle vælger at
få taget en helt anden type bryllupsbilleder, som enkelte
fotografer har specialiseret sig i. Det kan f.eks. være meget
erotiske billeder, eller det kan være humoristiske og mere
hverdagsagtige billeder. |
Boudoir-portrætter
Sidste
skud på stammen indenfor bryllupsfotografering er de
såkaldte boudoir-portrætter. Det er typisk et fotografi,
som bruden eksempelvis forærer til brudgommen som en
morgengave. Andre anledninger til at forære manden et
boudoir-portræt kunne også være ved Valentinsdag, graviditet,
forlovelse, jubilæum eller evt. som en hel kalender
i julegave!
Selve idéen med boudoir-portrætter kommer fra USA ,
hvor der findes en lang række fotografer, som har specialiseret
sig i at tage disse billeder, hvor kvinden optræder
i mere eller mindre afklædt tilstand. På den måde bliver
det ofte nogle meget intime billeder, men uden at der
tilnærmelsesvis er tale om pornografi. Man kan nærmere
sige, at fotografen og bruden i fællesskab forsøger
at fremhæve de sider eller den stemning, som bruden
ønsker, og det ender ofte med et meget romantisk og
måske erotisk portræt. |
|
|
|
|
|
|