Bryllupsskikke
Brudevals
Bryllupsfotografering
Bryllupsdage
Bryllupskage
Bryllupsrejse
Forlovelse
Frieri
Indbydelser
Klippe strømper
Kysseritualer
Ris
Salt og mel
Taler og sange
Toastmaster
Brudens udstyr
Vielsen |
Lang
eller kort forlovelse... |
Mange
har i dag svært ved at forestille sig at skulle gifte
sig med én, man ikke nærer de store varme følelser for.
Men når man i 1800-tallet giftede sig, var det sjældent
med sit livs udkårne. Det var de økonomiske omstændigheder,
frem for følelserne, som betød noget. Det var ofte ens
slægt, der bestemte, hvem man skulle gifte sig med,
og brylluppet fungerede som en handel mellem to familier
eller mellem to gårde. Nogle havde dog selv mulighed
for at bestemme deres kommende brud eller brudgom, men
mange måtte tage til takke med familiens valg.
Når forbindelsen var en realitet - og gommen havde anmodet
om pigens hånd - blev der holdt et jagilde eller en
trolovelsesfest, hvor også præsten og degnen var til
stede som vidner. I 1800-tallet betragtede man stadig
trolovelsen som en officiel fastslåelse af et bekendtskab,
og man havde ret til at flytte sammen efter trolovelsen.
Og skete det, at kvinden blev gravid, anså man børnene
som værende "ægte". Forlovelses- eller trolovelsesringe,
som vi kender i dag var der ikke altid nogen af. I stedet
blev der måske givet andre fæstensgaver, som f.eks.
en salmebog, et ur, skeer eller et portræt. |
|
|
|
|
|
Lysning
Efter trolovelsen fulgte tre gange lysning i kirken,
hvor præsten ved gudstjenesten bekendtgjorde, at den
og den skulle vies, samtidig med at lysningen skulle
sikre, at ingen af parterne var bundet af et evt. tidligere
ægteskabsløfte. Et tredje aspekt ved lysningen var,
at man i sognet kunne begynde at interessere sig for,
om man ville blive budt til bryllup i nær fremtid.
Lysning blev afskaffet i 1969, men kan stadig foretages,
hvis man ønsker det. I dag er det sådan, at mange først
forlover sig, når datoen for brylluppet er fastlagt.
Der er ikke længere brug for den lange forlovelsesperiode
til at samle udstyr i, fordi de fleste par allerede
er flyttet sammen inden. Selvom forlovelsen altså ikke
har nogen retslige konsekvenser, vælger mange alligevel
at forlove sig, fordi det enten giver forholdet højere
status, fordi de synes det er romantisk, eller fordi
de ikke mener, at optakten til deres kommende ægteskab
vil være helt rigtig uden. |
|
|
|
|
|