tilbage til forsiden aktuelt på netbryllup.dktraditioner og skikkelæsernes siderbrevkassenpolterabendshopping

Bryllupsskikke

Brudevals
Bryllupsfotografering
Bryllupsdage
Bryllupskage
Bryllupsrejse
Forlovelse
Frieri
Indbydelser
Klippe strømper
Kysseritualer
Ris
Salt og mel
Taler og sange
Toastmaster

Brudens udstyr

Vielsen
For hun er så ung, og så yndig ser hun ud...

Det er meget almindeligt ved bryllupper i Danmark at holde taler og synge lejlighedssange. Mht. talerækken, så er det som regel sådan, at det er værten, der byder gæsterne velkommen.

Tidligere var det næsten altid brudens far, der var vært, i og med at det var brudens forældre, der betalte for brylluppet. Men i dag, hvor det oftest er brudeparret selv, evt. med lidt støtte fra forældrene, der betaler for festen, så er det enten bruden eller gommen, der står for velkomsten.

I samme åndedrag vil det være oplagt at præsentere en eventuel toastmaster, som vil skulle lede "slagets gang" under festen.
 

Hvis der ikke ligefrem er trykt menukort, som ligger eller står på bordene, vil det måske være hensigtsmæssigt at få enten kokken, kogekonen eller køkkenchefen til kort at fortælle om menuen - eller evt. lade værten gøre det. Nogle vælger også at synge en kort velkomstsang, men ellers er det meningen at middagen starter efter velkomsttalen.


Talerækkefølge
Den traditionelle talerække ved et bryllup er:

1. taler er værten(erne) (I "gamle dage" oftest brudens far, men i dag er brud og gom som regel selv værter). Der bydes velkommen, og toastmasteren præsenteres, hvis man har sådan en
2. taler er brudens far. Hvis han ikke er til stede, er det i stedet brudens mor eller en anden nærtstående slægtning
3. taler er brudgommen
4. taler er forloveren (som evt. også er brudgommens far)
5. taler er brudgommens far (hvis denne ikke allerede har talt)
6. taler kan være bruden

Herefter er ordet frit - normalt vælges talerækkefølgen efter, hvor tæt tilknytning taleren har til brudeparret. En tommelfingerregel siger "familien først", dernæst venner og bekendte. Ofte vil nogle af talerne være erstattet af sange eller andre indslag, og så gælder de samme "regler".
om netbryllup.dkannoncør information