Umiddelbart
efter brudevalsen rives først brudens slør i stykker,
hvis altså hun ikke har modsat sig det, hvorefter
brudgommen får klippet et stykke af sine sokker eller
sit slips.
Denne
skik er, så vidt vides, af nyere dato, og det vil
sige fra det 20. århundrede. Dog skyldes den sandsynligvis
et udtryk, der i virkeligheden går langt tilbage i
tiden. At gå på frierfødder, frierben eller friersko
har siden 1700-tallet i spøgende vendinger været benyttet
om én, der søgte efter en lejlighed til at fri til
en kvinde eller om én, der tænkte på at gifte sig.
Det endnu ældre udtryk "at gøre sine hoser grønne"
betyder at indsmigre sig hos én ved høflighed og galanteri,
og det brugtes ofte om erotiske tilnærmelser.
|
|
|
|
Så
at klippe et stykke af brudgommens "grønne hoser" eller
frierfødder netop den dag, han træder ind i de giftes rækker,
er det samme som at hindre ham i den slags udskejelser fremover.
I virkeligheden svarer denne handling til, at man før i
tiden satte mandshatten på brudgommens hoved under brudedansen.
I dag ses det ofte, at brudgommen har lakeret sine tånegle
med rødt eller blåt neglelak inden brylluppet, hvilket giver
anledning til lidt latter på dansegulvet, når venner og
familie klipper strømpespidserne af.
Indenfor de seneste år har dette klipperi altså også udviklet
sig til at omfatte brudgommen slips eller butterfly. Disse
beklædningsgenstande, der alene har et dekorativt formål,
tager manden bl.a. på, når han skal ud at gøre sine hoser
grønne - så derfor mener nogle, at det naturligvis er derfor,
at slipset også klippes i stykker.
Det
er endda kommet så vidt (fra slutningen af 1990'erne), at
også gommens underbukser skal klippes i stykker - men om
det så skyldes, at man vil skåne den nygifte hustru for
- fra første dag i ægteskabet - at skulle vaske mandens
beskidte underbukser, vides ikke !?
|