Bryllupsskikke
Brudevals
Bryllupsfotografering
Bryllupsdage
Bryllupskage
Bryllupsrejse
Forlovelse
Frieri
Indbydelser
Klippe strømper
Kysseritualer
Ris
Salt og mel
Taler og sange
Toastmaster
Brudens udstyr
Vielsen |
Skålemesteren... |
Ordet
toastmaster betyder i virkeligheden "skålemester",
men lad nu vær med at tage det alt for bogstaveligt!
Toastmasteren skal gerne være på toppen
hele dagen og/eller aftenen!
Det var først i 1960'erne at man begyndte at
anvende en toastmaster ved private fester i Danmark.
Man kendte dog betegnelsen helt tilbage til midten af
1800-tallet, men indtil sidste halvdel af 1900-tallet
havde det mere været en person, man brugte i begrænset
omfang, f.eks. i universitetsmiljøet, hvor en
toastmaster var synonym med en "magister bibendi".
Hvis man går tilbage til tiden fra 1600-tallet
og frem til slutningen af 1800-tallet, var der dog noget,
der mindede om en "datidens toastmaster".
Det var bedemanden eller bydemanden, som blev brugt
til at invitere folk til bryllup eller anden festivitas. |
|
|
|
Han skulle så gå rundt fra gård til gård
og indbyde gæsterne til festen, ligesom han også
skulle sørge for bordplan og drikkevarer, skaffe medhjælpere
og musikanter - og endelig skulle han også holde velkomsttalen.
Kort sagt havde bydemanden et kæmpeansvar for at festen
blev vellykket! Og det var virkelig noget af en tjans, for
dengang var der ofte et par hundrede mennesker med til bryllupsfesten!
Når man vælger at anvende en toastmaster i dag,
er det tit fordi man gerne som brudepar vil være fri
for at skulle bekymre sig om nogle praktiske ting. Derfor
hviler der stadig et ansvar på toastmasterens skuldre,
dog måske knapt så meget som i forrige århundreder! |
Toastmasteren behøver ikke at være en mand, som
mange måske tror. Det kan lige så vel være
en kvinde, der har "ordet i sin magt", eller som
forstår at strukturere festens forløb, så
der ikke opstår ubehagelige overraskelser undervejs.
Toastmasterens rolle er nemlig - i samarbejde med serverings-
og køkkenpersonale - at styre "slagets gang"
ved bryllupsfesten mht. sange, taler og andre indslag. Endvidere
er det også vigtigt, hvis der er musikere under festen,
at de bliver informeret og taget med i planlægningen.
Brudeparret vælger i god tid inden brylluppet den, de
ønsker skal være toastmaster - og der er ingen
"regler" for, hvem man skal eller bør vælge.
Vælg én, som I ved kan løfte opgaven,
og som ikke er bange for at rejse sig op og tale "højt
og tydeligt". Alle de gæster, der enten ønsker
at holde en tale eller bidrage med en sang eller et indslag,
henvender sig til toastmasteren, og når så tidspunktet
for talen eller sangen kommer, er det toastmasterens ansvar
at præsentere taleren eller sørge for at sangen
bliver delt rundt. Det kan dog være meget praktisk at
indgå en "alliance" med køkkenpersonalet,
så det er dem, der sørger for at dele sange rundt. |
Gode
råd til toastmastere:
Vigtigt er det, at toastmasteren ikke skal "underholde"
hele selskabet før, under og efter taler, sange
og indslag. Han eller hun skal kort og godt holde styr
på sange, taler og indslag, og gerne præsentere
den enkelte taler. Hvis det falder toastmasteren naturligt,
kan han eller hun måske "kæde indslagene
sammen" eller give små bemærkninger
med på vejen, men han/hun må for alt i verden
ikke stå og gøre sig morsom på andres
bekostning!
Det er helt legalt, som toastmaster, at bede eventuelle
talere om at fatte sig nogenlunde kort. Specielt hvis
tidsplanen for festens forløb er ved at skride,
eller hvis der er mange, der ønsker at holde
tale. Toastmasteren må gerne skrive sig selv på
talerlisten, men ellers bør han/hun som sagt
holde lav profil... |
|
|
Noget, toastmasteren bør huske på, er, at det
er de færreste musikere, der bryder sig om at blive
behandlet som en "båndoptager" - dvs. en maskine,
man bare kan tænde og slukke for. Så lad vær
med at afbryde midt i en sang eller et nummer, vent i stedet
til en pause, eller aftal på forhånd med musikken
at du giver tegn, hvis de skal "fade" en sang.
Husk at brudeparret har valgt netop dig, fordi de stoler
på dine evner som toastmaster. At være toastmaster
skal være en positiv ting for både brudepar, gæster
og toastmasteren selv, derfor bør du sige til brudeparret,
hvis du ikke ønsker at være toastmaster - så
de kan nå at finde en anden. Held og lykke! |
Læs
også om Taler og sange og Kysseritualer |
|
|
|